Stine Michel
< >
NÆSTE KONCERT:

24. september
Næstved kaserne
Stine Michel og EventyrOrkestret

Ønskeegen

oenskeegen_band_small.jpg

 ”Ønskeegen” er en klassisk fortælling, der benytter sig af magiske remser og det gode mod det onde. Stine Michel rører helt nye ingredienser i gryden ved at tilsætte tolv fantasifulde sange, fulde af farver og billeder. Musikken er bygget op af rytmer og finurlige linier, der giver publikum lyst til at smage på dem. 

”ØnskeEgen” handler om Idas rejse igennem skoven. En dag bliver det tordenvejr og Ida søger ly under det store egetræ. Rumlerikke er skovens sidste heks og hun fortæller Ida at man ikke må stå under træer når det lyner og at skovens træer er ved at dø fordi ingen lytter til dem mere. Det store egetræ viser sig at være en nihundrede år gammel Ønskeeg. Ida sendes ud på en rejse hvor hun skal lære at lytte så træerne igen kan blomstre. Som hjælp får hun en remse af Ønskeegen. På vejen møder hun bla. Kyssesyge Sylvia skovens mistelten, Kællingetjørnen, Hyldevise Hyldemor, Skaldepallebrændtræ og mange flere. 

Kun ved hjælp fra publikum vil træerne fortælle deres historier, så det igen kan blive forår i Danmark.

Stine Michel: sang, dans og fortælling
Christine Dueholm: trommer, perkussion og kor
Perry Stenbeck: Guitar, nøgleharpe, div. andre instrumenter og kor
Morten Lundsby: bas og kor

Fortællingen er indspillet på cd - (læs mere her)

Praktiske oplysninger

Varighed ca. 45 min 
Fylder ca. 4 x 4 meter
Musiker kommer med anlæg og bagtæppe
Ankommer ca. 1 time før forestillingen
Musikfortællingen egner sig bedst indendørs eller i lukket gård