Stine Michel og EventyrOrkestret

Oplev de kendte sange fra Stines børnerepertoire
I snart 20 år har jeg haft den utrolig store glæde at spille for børn rundt om i landet.
Børn er det ærligste og mest oprigtige publikum der findes – der er kontant afregning, hvis du ikke fanger dem med det samme.
Til gengæld er der knus og kram, samt de skønneste tilkendegivelser, hvis de mærker, at man giver dem, det bedste man har.
Fællesoplevelsen mellem generationer er en af mine andre store glæder; når jeg ser hvordan børn, forældre og børnebørn går fra koncerten med de samme lys i øjnene.
Uddrag fra koncert på Naturama i Svendborg.
Jeg vil gerne udbringe en KÆMPE TAK til dig og EventyrOrkestret for en fantastisk koncert, hvor I viste stort engagement, og du havde jo det unge publikum i din hule hånd.
Også dejligt at du gennem koncerten udtrykte holdninger til nogle af de vigtige ting i livet og i samfundet. Karsten Højen

Koncertarrangør, kulturkonsulent, højskoleforstander mm.

“KÆMPE TAK til dig og EventyrOrkestret for en fantastisk koncert”

“Sjældent har jeg oplevet noget så professionelt og hjertevarmt”

En kold januardag kom Stine med sit Eventyrorkester. Børn og voksne sad parat med vintermørket i kroppen – og så bredte magien, varmen og glæden sig. Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg havde forventet, men Stine og hendes fantastiske musikere tog altså fusen på mig. Sjældent har jeg oplevet noget så professionelt og hjertevarmt, – helt i børne-øjenhøjde. Historierne, rytmerne, samspillet mellem musikerne og kontakten til alle os på gulvet.
Wauvv…… Stine og Eventyrorkester! Bliv ved og ved. Vi har så meget brug for jer og det, I giver os.
Pia Smidt

Børnekulturkoordinator i Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne

En koncert med EventyrOrkestret tager udgangspunkt i mine tre cd’er Mosekonen brygger, Ønskeegen og Himmelhøj.
Musikken er en blanding af folk, verdensmusik og pop. Der fortælles små sjove og finurlige historier undervejs, danses og spilles på mange instrumenter. Børnene inddrages i koncerten med rim og remser, dans og små melodiske linjer.
Dansk sang har udgivet 2 sangbøger med tekster, noder og backing-tracks til en række af mine bedste børnesange.
Læs mere her: www.dansksang.dk
Eventyr og myter har altid interesseret mig. En dag faldt jeg over Mads Lidegaard indsamlinger af myter og sagn fra Danmark. I mange år rejste Mads rundt i landet og interviewede ældre mennesker om deres forhold til naturen og overtro. Det viste sig at forbløffende mange stadig havde et tæt forhold til, hvordan magiske sten, træer, høje, moser og sagnvæsner havde indflydelse på deres liv og hverdag. Det var ikke noget, man talte om; det var et tabu og kun skøre mennesker, der troede på sådan noget.
I dag taler man heller ikke så meget om den slags ting. Alligevel viser det sig, at de fleste børn og voksne på et tidspunkt har følt sig særligt knyttet til et træ, en sten eller et sted i naturen. Måske længes vi efter at få integreret et dybere lag, meningen med livet, igennem disse historier i vores hverdag igen.

Carl Prisen 2016 for Årets Komponist for Børn.

” Det er svært at komponere god børnemusik, for man kan ikke snyde børn. De reagerer instinktivt og helt uden filter på sang og musik. Derfor er det godt at formidle både alvorlige og glædelige budskaber til de mindste gennem netop sang og musik. Det er lykkedes fornemt i Anemone Teatrets forestilling Lyset og lykkens edderkop, og for sangene til den forestilling får Stine Michel Carl Prisen som Årets Komponist i kategorien børnemusik.” Juryen

Carl Prisen

Stine Michel og EventyrOrkestret
– kan bookes som duo eller kvartet.

Stine Michel: Sang og fortælling
Morten Lundsby/Henrik Kunz: Bas, kor
Perry Stenbäck/Jan Rørdam: Guitar, Nyckelharpe, kor
Jesper Uno Kofoed/Christine Dueholm: Trommer, kor

 

Kontakt mig

enten på
☏ 6177 4896
eller send en mail

eller brug formularen her.

 

11 + 14 =

X