De sidste 8 år har jeg samarbejdet med Anemoneteatret og været med til at skrive, samt komponere musikken til ‘Lyset og Lykkens edderkop’ og ‘I Svalens fodspor’. I 2017 var jeg ansat som komponist i Teater Next. I 2015 blev jeg hyret til at skrive musik over Inger Kristensens ‘Sommerfugledalen’. Teaterkoncerten blev opsat på Tapperiet af Køge ungdomsskole.
Teatret kan noget andet end musikfortællinger. Her er det dramatikken og skuespillet, der driver stykket fremad. Scenografien og lys er en stor del af det sceniske udtryk. Her bruges kostumer, rekvisitter og musik til at underbygge historien.
Som teaterkomponist er det vigtigste at lytte sig ind på historien. Dels at komponere tekster og melodier, der underbygger og driver fortællingen frem. Jeg researcher på motiverne bag rollerne, og hvad der ligger af spørgsmål og drivkraft bag fortællingen. Nogen gange er det ikke nødvendigt med egentlige sange, men i stedet lydcollager der favner både det lyriske og dramatiske.
Carl Prisen 2016 for Årets Komponist for Børn.
” Det er svært at komponere god børnemusik, for man kan ikke snyde børn. De reagerer instinktivt og helt uden filter på sang og musik. Derfor er det godt at formidle både alvorlige og glædelige budskaber til de mindste gennem netop sang og musik. Det er lykkedes fornemt i Anemone Teatrets forestilling Lyset og lykkens edderkop, og for sangene til den forestilling får Stine Michel Carl Prisen som Årets Komponist i kategorien børnemusik.”
En meget fin børneteater forestilling, som følges fint på vej af musik og lydside. Med enkel og effektfuld musikalitet sætter fortællingen mange sanser i spil, så vi faktisk er til stede på denne eventyrrejse. En musikalsk odyssé om at stå fast uden at stå stille.
Udover denne fremragende hovedrollecasting er hele forestillingen båret frem af et helstøbt musikalsk engagement. Undertegnede var også vældig glad for edderkoppen Alfreds jazzede lille tja-tja-tja, for slet ikke at tale om heksen Hyklas divanummer på Ensomhedens Ø, hvor forandring simpelthen er forbudt. Lige et sted for Ida, skulle man tro, men de to står selvfølgelig i hver deres lejr og tørner til slut sammen som repræsentanter for det gode og det onde i en formidabel sang-battle. Det er flot skruet sammen og virkelig veludført.
“Musikalsk til fingerspidserne”
“En fremragende koncertfortælling”
Anemoneteatret har gjort det igen. Taget et af livets store emner og lavet en forestilling, som både børn og voksne kan få meget ud af.
Kontakt mig hvis I mangler en komponist til jeres teaterforestilling.